Carl Sørensen & Søn VVS  A/S
etabl. 1917
Vejlbygade 10 - 8240 Risskov - tlf. 86214011 - fax 86212240

Forside>>
Profil>>
Kontakt>>
Her bor vi>>
Links>>

 

Firmaets historie:

Firmaet blev grundlagt den 27. sept. 1917 af Carl Sørensen (f. 12.09.1884). 

I vogn- og beslagsmedien arbejdedes fortrinsvis for de lokale bønder, der fik skoet deres heste og repareret landbrugsredskaberne. Sidst i 1930'erne begyndte villabyggeriet i Vejlby-Risskov, og samtidig forsvandt hovedparten af grovsmedearbejdet.

I 1940 blev Carl Sørensen's søn, Carl Wagner Sørensen (f. 06.09.1919), optaget i firmaet. Han havde autorisation som gas- og vandmester, så langsomt begyndte firmaet at arbejde med centralvarme og toiletter i det nye byggeri i området. Samtidig flyttede værkstedet fra Vikærsvej til Vejlbygade, hvor det har været siden.

I 1960'erne og 1970'erne var der en rivende udvikling indenfor nybyggeri, hvor firmaet lavede en del villaer med forskellige installationer, ja faktisk var firmaet førende indenfor fjernvarmeinstallationer i Vejlby-Risskov.

Carl Wagner Sørensen og hans hustru fik 2 sønner, Richard (f. 27.10.1944) og Peter (f. 13.07.1953), der begge er udlært i firmaet.

Richard fik sin autorisation i 1970 og Peter sin i 1982, og siden 1987, hvor Carl Wagner gik på en velfortjent pension, har sønnerne stået for firmaets drift.

I 1992 - i forbindelse med firmaets 75 års jubilæum - flyttede firmaet i nybyggede lokaler på adressen Vejlbygade 10, hvor der både er værksted og kontor.

P.t. beskæftiger firmaet 8 ansatte.